Om Nicolaj

en fagmand af første klasse

Nicolaj Christensen har fra barnsben viet sig til tryllekunsten og regnes i dag for en af Danmarks kyndigste performere og skabere. Årtiers nysgerrighed har ført til et unikt blik på en i forvejen unik underholdningsform. Med sin bløde og overbevisende stil får Nicolaj de fineste detaljer til at reagere eksplosivt i øjeblikke, man ikke ser komme, men som alle tydeligt vil huske.

Ægte passion og gavmildhed lyser igennem fra start til slut, når Nicolaj indtager et rum, for hans krystalklare mål er at styrke båndet mellem mennesker gennem forbløffelse. Uanset om du oplever Nicolaj på teaterscenen eller i dagligstuen, møder du en mand, der bag sit rolige sprog og varme smil arbejder på højtryk for at skabe mindeværdige overraskelser. Hver optræden udfolder sig i fællesskab med publikum, hvor I bliver set i øjnene og inddrages direkte i de umulige øjeblikke.

Sikke da en fantastisk oplevelse, du gav os ALLE, og konfirmanden var ellevild. Tusind TAK – vi var ALLE vildt imponeret over din optræden – og din sympatiske måde at være på. Af hjertet TAK. Du vil blive husket.

- Henning og Inger Lise, morfar og mormor til konfirmand

Blandt danske og internationale tryllekunstnere er Nicolaj højt respekteret for sin viden og originalitet. Han skriver fagbøger og artikler, dømmer i konkurrencer og underviser til privattimer og workshops. Nicolaj er også en eftertragtet kreativ sparringspartner, der bl.a. har rådgivet til tv-programmet Noget i ærmet (Xee) og Jan Hellesøes live show Forudsigelser.

Lad Nicolaj tage jer i hånden og stille skarpt på det vigtigste: os mennesker og vores oplevelser på kanten af det ukendte.